Yvonne-Farquharson-Breathe-Arts-Health-Research2

Speaker

Yvonne Farquharson

Det er med kæmpe fornøjelse at vi kan præsentere konferencens store finale! Her skal du opleve det enestående kulturelle sundhedstilbud Breathe Magic, og kvinden bag: stifter og direktør for Londonbaserede Breathe Arts Health Research, Yvonne Farquharson.

Yvonne Farquharson er en multi-prisvindende social entreprenør, som har specialiseret sig i at udvikle kreative programmer, der kan forbedre sundhedstilbud. Yvonne stiftede i 2012 Breathe Arts Health Research, der i dag er officiel leverandør til det nationale engelske sundhedsvæsen. Hun optræder jævnligt som oplægsholder i hele verden på konferencer om bl.a. kultur, sundhed og socialt entreprenørskab.

Yvonne vil præsentere det internationalt anerkendte Breathe Magic Intensive Therapy Programme. Breathe Magic er en klinisk effektiv, sjov, dybt innovativ og engagerende  genoptræningsmetode. Det er designet til at hjælpe børn med hemiplegia - en svækkelse eller lammelse, forårsaget af en hjerneskade.

Breathe Magic
På de særlige Breathe Magic-ugekurser samarbejder fysioterapeuter og tryllekunstnere i verdensklasse om at undervise i trylletricks, der træner hånd- og armbevægelser hos børn med hemiplegia - med imponerende resultater både for motorik men også for børnenes kognitive evner, selvtillid og uafhængighed!

Med sig på scenen har Yvonne fortryllende kollegaer fra Breathe Magic-programmet.

Sted

Aarhus Teater

Tid

15.30-16.30

Emne

Breathe Arts Health Research

midt_logo_05_hvid_eps
SST_logo_dansk_Hvid_RGB_2018

Kontakt

Projektleder Mikkel Ottow
mikkel.ottow@ru.rm.dk
+45 40 92 67 09

Presseansvarlig Kim Michelsen
kim.michelsen@ru.rm.dk
+45 24 26 71 01

Billetinfo

Billet erhverves gennem Safeticket. Konferencen er gratis at deltage i.

FÅ BILLET

Baggrund

Kultur som Sundhedsfremme er en konference, der afholdes af Region Midtjylland i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.